Øgruppen Azorerne ligger midt i Atlanterhavet, hvor de eurasiske, amerikanske og afrikanske kontinentalplader mødes, og den er karakteriseret af 16 vulkaner, hvoraf ni stadig er aktive.

Det azoriske vulkanske landskab omfatter omkring 1750 vulkaner, bl.a. slaggerkegler og hornitoer, lavakupler, lavastrømme, tufstensringe, Surtseyan kegler og vulkanske spalter.

Azorernes tellur- og vulkanske natur er velkendt. Jordskælv er ret hyppige i øgruppen. Siden Azorerne blev bosat, har der været 26 vulkanudbrud på øerne og i det omkringliggende hav, hvoraf nogle har været mere bemærkelsesværdige end andre.
Det sidste udbrud fandt sted mellem 1998 og 2000 lige ud for øen Terceira (på den vulkanske højderyg Serreta), mens det sidste store udbrud kom fra vulkanen ved Capelinhos på øen Faial mellem 1957 og 1958.

Det azoriske landskab byder på mange unikke former, klipper og strukturer. Den geologiske mangfoldighed på Azorerne er tæt forbundet med jordens dynamik og de vulkanske og geotektoniske karakteristika i denne del af verden. Derfor er Azorerne et naturligt laboratrium for vulkansk geologisk mangfoldighed (Lima et al., 2009).

Øgruppen Azorerne ligger midt i Atlanterhavet, hvor de eurasiske, amerikanske og afrikanske kontinentalplader mødes, og den er karakteriseret af 16 vulkaner, hvoraf ni stadig er aktive.

Det azoriske vulkanske landskab omfatter omkring 1750 vulkaner, bl.a. slaggerkegler og hornitoer, lavakupler, lavastrømme, tufstensringe, Surtseyan kegler og vulkanske spalter.

Azorernes tellur- og vulkanske natur er velkendt. Jordskælv er ret hyppige i øgruppen. Siden Azorerne blev bosat, har der været 26 vulkanudbrud på øerne og i det omkringliggende hav, hvoraf nogle har været mere bemærkelsesværdige end andre.
Det sidste udbrud fandt sted mellem 1998 og 2000 lige ud for øen Terceira (på den vulkanske højderyg Serreta), mens det sidste store udbrud kom fra vulkanen ved Capelinhos på øen Faial mellem 1957 og 1958.

Det azoriske landskab byder på mange unikke former, klipper og strukturer. Den geologiske mangfoldighed på Azorerne er tæt forbundet med jordens dynamik og de vulkanske og geotektoniske karakteristika i denne del af verden. Derfor er Azorerne et naturligt laboratrium for vulkansk geologisk mangfoldighed (Lima et al., 2009).

På grund af den vulkanske natur og de betydelige mængder af pudelava, der er skabt som følge heraf, er den azoriske tradition for huleudforskning meget rig og mangfoldig.

Denne vigtige arv berettiger oprettelsen af "Geoparque Açores" (Den azoriske Geopark), som er ved at blive godkendt. Dette projekt er baseret på et rumligt netværk, der udgøres af adskillige områder spredt ud over øgruppens ni øer. Det har til formål at repræsentere den geologiske mangfoldighed, der karakteriserer det azoriske område, og dets geologiske historie, at værdsætte de elementer, der er en del af øgruppens geologiske mangfoldighed, og at lade det blive en del af en international geobevaringskontekst.

Der er 270 naturlige huler på Azorerne. Det betyder, at der er mange kilometer af usædvanligt formede underjordiske stier, hvor mange hemmelige og mærkværdige livsformer skjuler sig. Disse huler kan være vulkanske grotter, spalter og huler dannet af erosion eller en blanding af disse forskellige typer huler.

De fleste af de kendte vulkanske huler på Azorerne findes på øen Pico, som har 111. De største lavatunneller på Azorerne er Gruta das Torres (5150 m lang) på øen Pico og Gruta dos Balcões (4421 m lang) på øen Terceira. De største vulkanske grotter på Azorerne er Algar do Morro Pelado og Bocas do Fogo på øen São Jorge, der er hhv. 140 m og 120 m lange.

Azorerne byder på et netværk af infrastrukturer, ruter, programmer og udstyr, der gør det muligt for dig at nyde og forstå de vigtigste aspekter af denne værdifulde naturlige arv, især på øen Pico.